![]() |
Ingredienser:
1 stk svinemørbrad ca. 500 g
2 spsk rød pesto
100 g champignon
100 g feta
4 skiver parmaskinke
salt og peber
Beskrivelse:
Svinemørbraden pudses af for fedt og sener. Skær champignon i mindre stykker, og rist dem på panden. Hak feta i mindre stykker, og bland det med de ristede champignon og rød pesto.
Lav et dybt snit på langs i svinemørbraden, gnid den med salt og peber. kom fyldet i mørbraden, og saml den igen. Parmaskinken vikles om svinemørbraden, og lægges i et fad.
Svinemørbraden steges i ovnen ved 200 grader i ca. 35 min, eller til mørbraden er gennemstegt.